|
| Nr. 5 - 2008 |
|
|
Fokus:
I Finans/Invest nr. 5 - 2008 er der fokus på ejendomsinvestering og ejendomsderivater med artikler om direkte investeringer i ejendomme, skibe og vindmøller samt behovet for et marked for ejendomsderivater. Desuden analyseres valget mellem direkte og indirekte ejerskab. Herunder ses også på oplysningsforpligtelserne i det nye fællesnordiske regelsæt for selskaber på OMX-børserne. Endelig anmelder direktør Henrik Bjerre-Nielsen, Finanstilsynet Finn Østrups nye særdeles aktuelle bog om Finansielle kriser.
(Udgivelsesdato: 22. august 2008)
Indhold:
1) Ejendomsinvestering og ejendomsderivater
2) Et marked for ejendomsderivater i Danmark?
3) Direkte investeringer: Ejendomme, vindmøller og skibe
4) Nye oplysningsforpligtelser på Fondsbørsen
5) Anmeldelse af Fin Østrup: ”Finansielle kriser”, Forlaget Thomson, 2008
|
|
|
1) Ejendomsinvestering og ejendomsderivater
Af Peder Harbjerg Nielsen
Fast ejendom, skibe og vindmøller har givet et godt afkast i de senere år. Også set i forhold til risikoen i samme periode har direkte investeringer i disse aktiver gjort det godt – også bedre end aktiemarkedet. Betyder dette resultat at private investorer i større omfang burde investere direkte i disse erhvervsmæssige aktiver?
Ikke nødvendigvis, for det er nok aktiverne mere end det direkte ejerskab der har givet afkastet. De pågældende aktiver skulle måske hellere ejes indirekte via aktier - enten aktier i virksomheder som ejer og benytter aktiverne, eller aktier i børsnoterede udlejere. Aktivernes høje afkast ville være nået ud til investorerne under alle omstændigheder. Spørgsmålet er altså ikke hvor gode investeringsobjekter aktiverne er, men hvilken finansieringskanal der er mest hensigtsmæssig. Dette spørgsmål diskuteres i denne leder, sammen med behovet for et marked for ejendomsderivater.
2) Et marked for ejendomsderivater i Danmark?
Af Jonas Hjortshøj og Jens Riis
Ejendomme kan forbedre institutionelle investorers porteføljer betragteligt. Den manglende fleksibilitet og likviditet i det traditionelle ejendomsmarked er imidlertid et problem for de institutionelle investorer. På denne baggrund undersøges det, om et marked for ejendomsderivater kan øge bl.a. de institutionelle investorers interesse for ejendomsinvesteringer. Artiklen fortæller om logikken bag et derivatmarked for ejendomme, hvilke strategier man kan forfølge, hvordan man opgør værdien af ejendomsmarkedet og meget mere.
3) Direkte investeringer: Ejendomme, vindmøller og skibe
Af Jesper Skovenborg
Ejendomme er generelt anerkendt blandt institutionelle investorer for at bidrage positivt til deres porteføljers afkast/risikoforhold. Vindmølleparker og skibe har ligesom ejendomme historisk givet gode afkast/risiko forhold og en lav korrelation med aktier og obligationer. Siden 2002 har afkastet/risikoen på ejendomme, vindmøller og skibe været 20,6 %/9,8 % p.a., 9,9 %/10,5 % og 60,2 %/26,5 %. Med sådanne interessante karakteristika, bør disse investeringer indgå i langt de fleste investorers portefølje. På trods af dette er der en tendens til at kun professionelle eller semi-professionelle investorer investerer i ejendomme, vindmøller og skibe. Det er formålet med denne artikel at forklare disse investeringer, så flere investorer kan føle sig trygge ved direkte investeringer og få gavn af deres afkast og risikospredning i en investeringsportefølje.
4) Nye oplysningsforpligtelser på Fondsbørsen
Af Nis Jul Clausen
Gennem de seneste 10 år har de nordiske børser søgt at harmonisere reglerne for udstedelse og handel med værdipapirer noteret på de børser, som indgår i Norex- og nu især i OMX-samarbejdet. Det første regelsæt, som blev fuldt ud harmoniseret, var reglerne for medlemskab af og handel på børserne, jf. Norex Member Rules, nu version 2.0 af 2. juni 2008. Senere i 2005 blev noteringsbetingelserne på de fire OMX børser i Stockholm, København, Helsingfors og Reykjavik med få undtagelser gjort ens. Dette er sket samtidig med, at EU gennem en lang række direktiver mv. udstedt som følge af Den Finansielle Handlingsplan har søgt at fjerne eller begrænse retlige barrierer for skabelsen af ét fælles og internationalt attraktivt og konkurrencedygtigt europæisk marked for udstedelse og omsætning af værdipapirer. Selvom Den Finansielle Handlingsplan og implementeringen heraf i national ret har medvirket til en kraftig forøgelse og harmonisering af reglerne for værdipapirhandel i EU, er det fortsat muligt for børserne selv at fastsætte regler og hermed, hvis det ønskes, sikre en øget harmonisering på visse områder. Et af disse områder er reglerne for de udstedende selskabers oplysningspligt, hvor der på EU plan og i national lovgivning indholdsmæssigt kun i begrænset omfang er sket en harmonisering og detailregulering.
5) Anmeldelse af Fin Østrup: ”Finansielle kriser”, Forlaget Thomson, 2008
Af Henrik-Bjerre-Nielsen
Lektor, dr.merc. Finn Østrup, CBS har skrevet en fyldig bog om sammenbrud i finansielle virksomheder. Langt hovedparten af de velskrevne knap 450 sider refererer på let tilgængelig vis en stor del af omfattende faglige litteratur på området. Bogens første kapitel definerer finansielle kriser og redegør for formålet med den finansielle regulering. I kapitel 2 beskrives årsager til og omkostninger ved finansielle kriser. I kapitel 3 og 4 gennemgås finansielle kriser i henholdsvis Danmark og de øvrige industrilande i historisk perspektiv. Kapitel 5 prøver at finde fælles træk ved finansielle kriser. I kapitel 6 gennemgås det danske regelsæt vedrørende finansielle kriser. Kapitel 7 beskriver EU-reglerne angående det samme emne. I kapitel 8 er der en diskussion (analyse) af forskellige modeller for krisehåndtering. Kapitel 9 drøfter forskellige løsningsmodeller for de problemer, der rejst i kapitel 8.
|
|
|
|
|
|
|